Råd nr 10: Sig noget, hvis I ser noget

Cybervoxpop: Har I en bekymring, eller er skaden sket?

Det er vigtigt at have en god sikkerhedskultur i hverdagen, hvor det er muligt at drøfte bekymringer af sikkerhedsmæssig karakter. Det kan fx dreje sig om mistænkelig opførsel hos en samarbejdspartner eller en besøgende.

Alt efter jeres institutions organisering kan I melde jeres bekymring eller mistanke til nærmeste chef, til ledelsen, den sikkerhedsansvarlige eller den relevante myndighed. PET kan levere konkret rådgivning i forhold til implementering af eventuelle forebyggende og sikkerhedsmæssige foranstaltninger eller procedurer – skriv til civ@pet.dk.

Hvis I har en bekymring eller en observation, som I gerne vil dele, kan I gøre det via kontaktformularen på www.pet.dk.

Har I haft en bekymring eller observation i jeres enhed, som I har delt med myndighederne?

DKCERT gennemfører i cybersikkerhedsmåneden en cybervoxpop med udgangspunkt i de ti råd fra den genudgivne publikation "Er jeres forskning i fare?" fra Uddannelses- og forskningsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og PET. Hver uge i oktober tager vi to af rådene op og stiller vi spørgsmål til efterlevelsen af dem. Læs publikationen i sin helhed på https://ufm.dk/publikationer/2023/er-jeres-forskning-i-fare

Keywords: