To af sårbarhederne handler om fejl i behandlingen af metadata i XML-RPC API'et. To er cross-site scripting-sårbarheder, en er en cross-site request forgery-sårbarhed (CSRF). Den sidste sårbarhed ligger i HTTP-klassen og handler om omdirigering.
Fejlene er rettet i WordPress 4.7.5.
Firmaet oplyser ikke, hvor alvorlige sårbarhederne er.
Den nye version af styresystemet til iPhone, iPad og iPod, iOS 10.3.2, lukker 41 sikkerhedshuller.
Styresystemet til Macintosh-computere, macOS, er opdateret til macOS Sierra 10.12.5. Samtidig har Apple udsendt, Security Update 2017-002 El Capitan, and Security Update 2017-002 Yosemite, der lukker sikkerhedshuller i de to tidligere versioner. I alt lukker rettelserne til macOS 37 sikkerhedshuller.
Styresystemet til Apple Watch er opdateret til watchOS 3.2.2, der lukker 12 sikkerhedshuller.
Sikkerhedsforskere fra firmaet Wordfence har undersøgt sikkerheden af plugins til WordPress. Knap halvdelen af alle plugins på WordPress.org har ikke været opdateret de sidste to år.
18 af dem ser ud til at have sårbarheder, som ikke er blevet rettet.
Endvidere er der fire, som godt nok er blevet rettet, men hvor det er sket på en måde, så installerede plugins ikke bliver opdateret automatisk.
Sårbarhederne har været offentligt kendt i to-tre år.
Sårbarheden blev kendt, da en stribe angrebsværktøjer fra CIA blev lækket tidligere på året. Dengang offentliggjorde Cisco en liste over berørte produkter.
Nu er listen opdateret med sikkerhedsrettelser, der lukker hullet.
318 produkter er ramt, heriblandt en lang række Catalyst-switche.
Sårbarheden ligger i behandlingen af Cisco Cluster Management Protocol (CMP).
Sårbarhederne giver eksterne angribere mulighed for at afvikle kommandoer på NetBackup-serveren.
To sikkerhedsforskere fra Google opdagede sårbarhederne. De understreger, at de har foretaget en black box-test og altså ikke har haft adgang til kildekoden. Derfor er det sandsynligt, at der er flere sårbarheder i produktet.
De skriver, at NetBackups arkitektur har flere sikkerhedsproblemer. Fx er der ingen kryptering eller autentifikation af kommunikationen mellem klienter og servere.
Rettelserne lukker huller i Internet Explorer, Edge, Windows, Office, Office Services and Web Apps, .NET Framework og Adobe Flash Player. Tre af sårbarhederne udnyttes aktivt i angreb.
Sårbarhedsfirmaet Qualys anbefaler organisationer at prioritere rettelsen til en sårbarhed i Office højest. En angriber kan udnytte den ved at narre offeret til at åbne et dokument med et indlejret billede. Angribere benytter metoden til aktive angreb, der kan give dem fuld kontrol over den sårbare computer.
Sårbarheden i CVR100W Wireless-N VPN Router kan udnyttes af en angriber på samme lokalnet som enheden. Angriberen kan uden at være autentificeret afvikle kode med privilegier som root. Det er også muligt at sætte enheden ud af drift.
Fejlen er rettet med Firmware Release 1.0.1.22.
En anden sårbarhed findes i Cisco Aironet 1800, 2800 og 3800 Series Access Points, der kører enten Lightweight Access Point eller Mobility Express-image. Kun version 8.3.102.0 af softwaren er sårbar.
Sårbarheden ligger i Microsoft Malware Protection Engine, som scanner alle filer, når de bliver tilgået. Dermed er det let for en angriber at få den til at scanne en fil.
Sikkerhedsforskere fra Google har opdaget sårbarheden, der ligger i behandlingen af JavaScript. Den gør det muligt at afvikle skadelig programkode.
Microsoft har lukket sikkerhedshullet. Microsoft Malware Protection Engine opdateres automatisk, så de fleste brugere skal ikke gøre noget for at installere opdateringen.
Fejlen er rettet i version 1.1.13704.0 af Microsoft Malware Protection Engine.
Månedens opdateringer til Android lukker en lang række sikkerhedshuller. Som vanligt er de opdelt i to typer: Generelle sårbarheder og sårbarheder, der kun findes i specifikke kombinationer af hardware og software.
Blandt de generelle sårbarheder har seks fået Googles højeste risikovurdering. De findes alle i komponenten MediaServer, som også tidligere har haft en række kritiske sårbarheder.
En angriber kan udnytte sårbarhederne ved at narre offeret til at åbne en multimediafil. Derved kan der afvikles skadelig programkode på enheden.