DKCERT har i år skrevet anbefalinger til en ny målgruppe i trendrapporten. Hidtil har DKCERTs anbefalinger været henvendt til hhv. ledelsen på uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark og til de it-ansvarlige. Disse er nu suppleret med forskere, undervisere og teknisk-administrativt personale. Samme målgruppe er også adresseret i sektorens delstrategi for cyber- og informationssikkerhed, som udkom tidligere på året.
DKCERT har i dag publiceret sin årlige trendrapport. En rapport, der som navnet antyder er et bud på de trends, DKCERT forventer vil være fremherskende i 2023. Rapporten er også DKCERTs beretning om året, der er gået, ligesom den som de tidligere år også indeholder en vurdering af cybertruslen mod uddannelses- og forskningssektoren.
DKCERT bidrager gerne til at sprede viden om informationssikkerhed, trusler og metoder til beskyttelse.
Kontaktinformation
Eskil Sørensen
Baggrundsinformation og hjælp med at etablere interviewaftaler med chef for DKCERT Jacob-Steen Madsen. eskil.sorensen@deic.dk
tlf. 93 51 11 03
DKCERT har udarbejdet en trusselsvurdering for universitetssektoren, hvor der foretages en vurdering af troværdigheden og alvoren af en potentiel trussel såvel som sandsynligheden for, at truslen bliver en realitet.
”Vi har valgt at opbygge vores trusselsvurderingen efter samme metode som den, der anvendes af Center for Cybersikkerhed (CFCS) i forbindelse med deres trusselsvurderinger for de seks samfundskritiske sektorer,” fortæller Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, der har været projektleder på trusselsvurderingen fra DKCERT, da vi møder ham på DeiC Konference 2019.
Dennis Larting er blevet ansat som daglig leder af telesektorens decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed (TeleDCIS), som er oprettet i medfør af National Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed.
Som leder af TeleDCIS er hans primære opgaver at sørge for informationsudveksling og validering af information mellem sektoren og Center for Cybersikkerhed (CFCS) samt forestå vedligeholdelsen af risiko- og sårbarhedsvurderinger.
DKCERT udsender hvert år en rapport om sikkerhedsåret og med nye anbefalinger til universiteterne, baseret på iagttagelserne.
Rapporten sammenfatter sikkerhedshændelser, scanninger af forskningsnettet og de øvrige aktiviteter som DKCERT har været engageret i vedrørende informationssikkerheden på det danske forskningsnet.
Regeringen udsendte i maj 2018 National strategi for cyber- og informationssikkerhed. Et af initiativerne er, at der skal udarbejdes sektorstrategier for samfundskritisk infrastruktur inden for sundhed, finans, tele, søfart, transport og energi.
Sektorerne skal bl.a. opbygge decentrale cyber- og informationssikkerhedsenheder (DCIS’er) til at sørge for informationsudveksling og validering af information mellem sektorerne og Center for Cybersikkerhed (CFCS) samt forestå vedligeholdelsen af risiko- og sårbarhedsvurderinger.