Cisco lukker huller i IOS og IOS XE
Af Torben B. Sørensen, 29/09/17
Flere sårbarheder i styresystemerne IOS og IOS XE fra Cisco lader angribere overtage kontrollen med de systemer, der anvender dem. Andre sårbarheder giver mulighed for at sætte systemet ud af drift.
Blandt sårbarhederne er en fejl i et REST-API, der gør det muligt at omgå autentifikationssystemet og få adgang til web-administrationsgrænsefladen.
Cisco har udsendt opdateringer, der lukker sikkerhedshullerne.
Anbefaling
Opdater til en rettet version.