antivirus

Alle fremtidige Windows-opdateringer kræver godkendt antivirus

Dansk

Microsoft har tidligere oplyst, at der er særlige krav til pc'er, der skal have den opdatering, som skal forhindre udnyttelsen af hardwaresårbarhederne Spectre og Meltdown: Antivirusprogrammet på pc'en skal sætte en nøgle i registreringsdatabasen, der angiver, at det er kompatibelt med rettelsen.

Nu har Microsoft udvidet begrænsningen til at gælde alle fremtidige sikkerhedsopdateringer til Windows.

Dermed risikerer brugere af Windows at gå glip af rettelser, hvis den pågældende nøgle ikke ændres.

Microsoft-rettelser kræver opdateret antivirus

Dansk

Microsoft har udsendt opdateringer til Windows, som skal forhindre, at angribere udnytter chip-sårbarhederne Meltdown og Spectre. Men opdateringerne kan medføre problemer, hvis antivirusprogrammer ikke er forberedt på dem.

Derfor skal antivirusproducenterne ændre på en indstilling i registreringsdatabasen for at signalere, at deres produkt kan fungere med opdateringerne.

Hvis oplysningen i registreringsdatabasen ikke er ændret, bliver opdateringen ikke installeret.

ESET lukker hul i antivirus til Mac

Dansk

ESET Endpoint Antivirus 6 for macOS indeholder en forældet version af et bibliotek til behandling af XML-data, POCO XML. Sårbarheden gør det muligt at afvikle skadelig programkode ved hjælp af XML-indhold, der er udformet på en bestemt måde.

Fejlen er rettet i version 6.4.168.0.

Ifølge sikkerhedsforskere fra Google kan sårbarheden udnyttes i forbindelse med et man-in-the-middle-angreb.

Anbefaling

Opdater til ESET Endpoint Antivirus 6 for macOS version 6.4.168.0.

Firewall

Hvad er en firewall?

En firewall er et program eller en boks, der ud fra nogle regler sorterer datapakker, som sendes til og fra et netværk. På den måde kan den fx sikre, at din pc eller dit netværk kun modtager datapakker, der indgår i kommunikation, som du selv har startet. En firewall beskytter mod angreb fra hackere og orme.

Dansk
Abonnér på RSS - antivirus