Cybersikkerhedsmåneden 2023 nærmer sig

GÈANT udgiver kampagnemateriale ifm. under paraplyen ’Become a Cyber Hero'.

Den europæiske cybersikkerhedsmåned 2023 nærmer sig med hastige skridt. Cybersikkerhedsmåneden indebærer, at der i oktober her i Danmark bliver sat alle sejl til for at sætte cybersikkerhed på dagsordenen blandt borgere, myndigheder og virksomheder. Det sker fra myndighedsside, hvor Digitaliseringsstyrelsen er den danske koordinator på måneden.

En af DKCERTs samarbejdspartnere, GÉANT, har også taget handsken op og sætter sikkerhed på dagsordenen i oktober.

Det sker ved at lancering af en oplysningskampagne for det internationale forsknings- og uddannelsessamfund.

Kampagnen har titlen ’Become a Cyber Hero’ og har til formål at øge viden og oplysning om cybersikkerhed i det europæiske forsknings- og uddannelsesmiljø. Konkret vil der blive tilbudt ’relevant og skræddersyet information’, som det hedder.

De emner, som vil blive berørt er online privatlivsbeskyttelse, phishing, social engineering og ransomware.

Animeret videoserie om spionage

Planen fra GÉANTs side er hver uge i oktober at udgive et nyt afsnit af en animeret videoserie i fire afsnit. Filmene er fortalt af en imaginær ældre hacker, og de vil fokusere på hendes forsøg på at stjæle data fra en universitetsansat. GÉANT skriver i sit kampagnemateriale, at formålet med filmene er at gøre folk opmærksomme på, hvor nemt det er at begå cyberkriminalitet. På den anden side lover GÉANT, at filmene også vil vise, hvor nemt det er at være sikker online.

Derudover vil der være korte videoer med tips og tricks af eksperter, dybdeinterviews med ’cyberheroes’ og et webinar om et specifikt emne for sikkerhedsbevidsthed samt blogs og artikler skrevet af medlemmer af fællesskabet.

DKCERT kommer til at bakke op om kampagnen og her på cert.dk dele videoserien i takt med at den udkommer.

Links:

https://connect.geant.org/cyber-security-month

https://cybersecuritymonth.eu/