sårbarheder

Sony lukker bagdør i IPELA-kameraer

Sony har lukket en bagdør i 80 forskellige kameraer i IPELA-serien.

Bagdøren består i to web-konti med faste brugernavne og passwords. Ved at bruge dem kan en angriber slå Telnet til.

Hvis angriberen kan knække hashværdien af et password, kan vedkommende få fuld kontrol over kameraet ved at logge ind som root.

Sony har udsendt firmwareopdateringer til en lang række kameraer.

Anbefaling

Installer den opdaterede firmware.

Dansk
Keywords: 

Google lukker 68 huller i Android

December måneds sikkerhedsrettelser fra Google lukker 68 sikkerhedshuller i Android. Seks af sårbarhederne er kritiske.

Sikkerhedsopdateringerne er som sædvanlig opdelt i to grupper: En med rettelser til 16 sårbarheder, der findes i Android-produkter generelt, og en med rettelser til 52 sårbarheder, der er knyttet til bestemte kombinationer af hardware og software.

Alle de kritiske sårbarheder findes i den sidstnævnte gruppe. De ligger i kernen og i software til komponenter fra Nvidia og Qualcomm.

Dansk

Firefox og Tor Browser lukker alvorligt hul

Udviklerne af Firefox og Tor Browser har lukket et sikkerhedshul, der lader angribere afvikle programkode. Angribere har udnyttet hullet til at bryde anonymiseringen i Tor-netværket.

Sårbarheden ligger i behandlingen af SVG (Scalable Vector Graphics).

Et angrebsprogram udnytter en kombination af Javascript-kode og SVG til at afvikle programkode i den sårbare browser. Programmet sender brugerens IP-adresse og MAC-adresse til en ekstern server.

Fejlen er rettet i Firefox 50.0.2, Firefox ESR 45.5.1 og Thunderbird 45.5.1, samt i Tor Browser 6.0.7.

Dansk

Google lukker 36 huller i Chrome

Med version 55 af browseren Chrome lukker Google 36 sikkerhedshuller.

12 af sårbarhederne har fået Googles næsthøjeste risikovurdering, mens ingen har fået den højeste.

Sårbarhederne ligger typisk i Blink og PDFium.

Fejlene er rettet i Chrome 55.0.2883.75 til Windows, Mac og Linux.

Google begyndte at udsende den rettede version i torsdags.

Anbefaling

Genstart Chrome for at aktivere opdateringen.

Dansk

WordPress' opdateringsfunktion er usikker

Flere sikkerhedsfolk har fundet sikkerhedshuller i den måde, WordPress opdaterer installationer på. Et hul blev lukket for nylig.

Den grundlæggende sårbarhed består i, at opdateringerne ikke er signeret. Hvis en angriber kan få adgang til de centrale opdateringsservere og placere sine egne filer på den, kan vedkommende sprede skadelige filer til tusindvis af WordPress-baserede websteder.

Dansk

Hvert tredje websted bruger usikker SHA-1

35 procent af websteder anvender stadig den usikre SHA-1-teknologi til certifikater. Næste år holder de fleste browsere op med at understøtte SHA-1.

It-firmaet Venafi har analyseret data fra over 11 millioner websteder på internettet. 35 procent af webstederne brugte SHA-1-baserede certifikater.

SHA-1 (Secure Hash Algorithm 1) er en kryptografisk hash-funktion, der ikke længere regnes for sikker. De første sikkerhedsproblemer blev fundet i 2005.

Dansk

NTP lukker ti sikkerhedshuller

Udviklerne af referenceimplementeringen af NTP (Network Time Protocol) har lukket ti sikkerhedshuller, hvoraf et er alvorligt.

Det alvorlige sikkerhedshul findes kun i Windows-versionen af NTP. Angribere kan få NTP-tjenesten til at gå ned ved at sende en særligt udformet datapakke til serveren.

To af sårbarhederne har fået risikovurderingen medium, to er medium/lav, mens de sidste fem regnes for lav risiko.

Fejlene er rettet i ntp-4.2.8p9.

Anbefaling

Opdater NTP til den rettede version.

Dansk
Keywords: 

E-handelsplugins til WordPress er sårbare

Forskere har fundet sårbarheder i fire ud af 12 e-handelsplugins til WordPress.

Sikkerhedsfirmaet Checkmarx har foretaget statisk kodeanalyse af programkoden bag 12 plugins, som integrerer WordPress med e-handelsløsninger.

Fire plugins havde sårbarheder, som Checkmarx vurderer til at udgøre en høj risiko. En af dem havde tre sårbarheder, mens de øvrige havde en hver.

Tre plugins havde sårbarheder af typen reflected cross-site scripting. To var sårbare over for SQL-indsætning, mens en var sårbar over for filmanipulation.

Dansk

Symantec retter Ghost og andre produkter

Symantec har lukket et alvorligt sikkerhedshul i Ghost, IT Management Suite og Endpoint Virtualization.

Sårbarheden ligger i den måde, produkterne loader DLL-filer på. En autoriseret bruger kan udnytte den til at køre programkode med forøgede privilegier.

Fejlen er rettet i Symantec IT Management Suite 8.0 HF4, Symantec Ghost Solution Suite 3.1 MP4 og Symantec Endpoint Virtualization 7.6 HF7.

Anbefaling

Installer softwareopdateringen, der lukker hullet.

Dansk

Mozilla lukker 27 huller i Firefox

Mozilla har udsendt Firefox version 50, der lukker 27 sikkerhedshuller. Tre af dem har fået firmaets højeste risikovurdering.

To af de tre alvorlige sårbarheder er generelle problemer med hukommelseshåndteringen. Den tredje ligger i Cairo-systemet, der bruges til at vise data i SVG-format (Scalable Vector Graphics).

12 af sårbarhederne har fået den næsthøjeste risikovurdering.

Fejlene er rettet i Firefox 50 og Firefox ESR 45.5.

Anbefaling

Genstart Firefox for at aktivere opdateringen.

Dansk

Sider

Abonnér på RSS - sårbarheder