609.000 webservere kører forældet Windows

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 19/8/2015

Skønt Microsoft har sendt Windows Server 2003 på pension, kører der stadig 609.000 webservere med styresystemet. De lægger plads til 175 millioner websteder.

I sommer holdt Microsoft op med at understøtte Windows Server 2003. Når der findes nye sikkerhedshuller i operativsystemet, vil de ikke blive lukket. Systemerne udgør derfor en sikkerhedsrisiko.

Alligevel har mange virksomheder ikke opdateret deres operativsystemer. Statistikfirmaet Netcraft har identificeret 609.000 servere, der stadig kører Windows Server 2003.

175 millioner websteder kører på serverne. Endvidere er der 1,7 millioner websteder, som ser ud til at køre på Windows Server 2003 bag ved en anden type server.

55 procent af serverne findes i Kina og USA.

Anbefaling
Brugere af Windows Server 2003 bør opdatere til et andet styresystem.

Links