Foscam lukker hul i kameraer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/1/2014

Overvågningskameraer fra Foscam har et sikkerhedshul, der lader uvedkommende logge ind uden password.

De sårbare kameraer viser en login-prompt, når man prøver at gå ind på dem. Men man behøver hverken udfylde brugernavn eller password for at få adgang til kameraet med privilegier som gæst. Det medfører, at man kan se video og høre tilhørende lyd fra kameraet.

Fejlen er øjensynlig begrænset til firmwareversion .54 for modellerne FI8904W, FI8905E, FI8905W, FI8906W, FI8907W, FI8909W, FI8910E, FI8910W, FI8916W, FI8918W og FI8919W.

Foscam har udsendt version .55 for nogle af de berørte kameraer.

Anbefaling
Tjek om dit kamera er ramt, og om der er kommet en firmwareopdatering.

Links