Microsoft retter rettelse

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/4/2013

Microsoft har udsendt en ny version af en sikkerhedsrettelse, der har voldt nogle brugere problemer.

Rettelsen er beskrevet i sikkerhedsbulletinen MS13-036 - Vulnerabilities in Kernel-Mode Driver Could Allow Elevation Of Privilege. I første omgang indeholdt den en rettelse, der havde nummeret KB2823324. Men den medførte, at nogle pc'er ikke kunne starte, efter den var installeret.

Den oprindelige rettelse er derfor trukket tilbage. Microsoft anbefaler, at man afinstallerer den og i stedet installerer en ny rettelse med nummeret KB2840149.

Anbefaling
Installer den nye rettelse.

Links