Hul i iPhone giver uvedkommende adgang

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/2/2013

Et sikkerhedshul gør det muligt at omgå skærmlåsen på en iPhone.

Det er det andet sikkerhedshul af den type, der er fundet i iOS i denne måned. Ligesom det første hul kræver det en kombination af tryk på tænd-sluk-knappen, nødopkaldsfunktionen og funktionen til at tage skærmbilleder.

Den nye sårbarhed gør det muligt at slutte telefonen til en computer via et kabel og derefter få adgang til data uden at indtaste koden, der låser telefonen op. Det skulle give adgang til blandt andet billeder og kontaktpersoner.

Apple har oplyst, at de arbejder på en rettelse til det første hul. Der er endnu ikke meldt noget ud om det nye hul.

Links