Falske Facebook-beskeder er farlige

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/11/2012

Der cirkulerer mails, som angiver at handle om nye beskeder på Facebook. Men i virkeligheden fører de til farlige websider, der inficerer besøgende pc'er med skadelige programmer.

Beskeden begynder således: "Hi, here's so me activity you may have missed on Facebook" Derefter er der et billede af en Facebook-bruger med besked om, at vedkommende har lagt nyt indhold ind.

Hvis man klikker på et link i mailen, føres man til en server, der kører Blackhole Exploit Kit. Det er en samling angrebsværktøjer, der udnytter kendte sårbarheder til at inficere besøgende pc'er.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Webroot spredes blandt andet Zeus/Zbot på denne måde.

Anbefaling
Kontroller links, før du klikker på dem.

Links