Skype lukker for password-misbrug

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/11/2012

Skype har midlertidig lukket for ændring af passwords, efter at sikkerhedsforskere har demonstreret et sikkerhedshul, der gør det let at overtage andres Skype-konti.

Sårbarheden gør det muligt at overtage en andens konto, hvis man blot kender den e-mailadresse, som brugeren har anvendt. Angriberen kan ændre passwordet og få fuld adgang til offerets konto, som offeret derved bliver udelukket fra.

Foreløbig har Microsoft, der ejer Skype, reageret med at lukke for muligheden for at ændre password. Dermed skulle det ikke være muligt at udnytte sårbarheden.

Links