Korte links fører til trusler

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/10/2012

Mere end hvert tyvende link på populære linkforkortere fører til tvivlsomme websteder.

Det viser en analyse, som organisationen Web of Trust har gennemført. Den bygger på data om næsten 1,7 milliarder forkortede links.

Man bruger linkforkortere til erstatte en lang URL med en kortere. Det anvendes blandt andet på Twitter og andre steder med begrænset plads til tekster.

Analysen viser, at 8,7 procent af korte links fra TinyURL førte til websteder med dårlige anmeldelser fra Web of Trusts brugere. De faldt på karaktererne for pålidelighed og beskyttelse af børn.

Fem procent af websteder via Bit.ly var tilsvarende upålidelige.

Anbefaling
Vær forsigtig med at følge links fra linkforkortere, da det kan være svært at se, hvor de fører hen.

Links