Adobe lukker seks huller i Flash

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/8/2012

Adobe har lukket seks sikkerhedshuller i Flash Player. Fem af dem er alvorlige.

Angribere kan muligvis udnytte de fem alvorlige sårbarheder til at afvikle programkode. Dermed skal et offer blot lokkes ind på en webside med Flash-indhold for at blive ramt.

Fejlene er rettet i følgende versioner af Flash Player og AIR:

Windows og Macintosh: 11.4.402.265.

Linux: 11.2.202.238.

Android 4.x: 11.1.115.17.

Android 3.x og tidligere: 11.1.111.16.

Adobe AIR 3.4.0.2540.

Den indbyggede Flash i browseren Google Chrome opdateres automatisk til version 11.3.31.230 til Windows og Linux eller 11.4.402.265 til Macintosh.

Anbefaling
Opdater til seneste version hurtigst muligt.

Links