Mozilla lukker 14 huller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/7/2012

Mozilla har lukket 14 sikkerhedshuller i Firefox. Også Thunderbird er rettet.

Fejlene er rettet i Firefox 14, der blev udsendt den 17. juli. For brugere, der ikke ønsker at opdatere, er der udsendt Firefox ESR 10.0.6, som indeholder de samme rettelser, men uden nye funktioner.

Ud over rettelserne er den indbyggede Google-søgning ændret, så den nu bruger krypteret kommunikation.

Endvidere har Mozilla udsendt Thunderbird 14, Thunderbird ESR 10.0.6 og SeaMonkey 2.11, der fjerner de af sårbarhederne, der fandtes i disse programmer.

Anbefaling
Opdater til nyeste version af Mozilla-programmerne.

Links