Slettede domæner overlever længe

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/2/2012

Selvom et domæne slettes fra internettets DNS (Domain Name System), kan det alligevel slås op på nettet. Det gør det svært at bekæmpe skadelige websteder.

Et hold forskere fra flere universiteter har undersøgt emnet. De fandt ud af, at et domænenavn kan findes i en DNS-server op til en uge efter, at det burde være slettet. Det skete for over 70 procent af de 19.000 servere, de tjekkede.

Hvis man opdager et skadeligt websted og prøver at lukke det ved at fjerne henvisningen i DNS, kan der derfor gå nogen tid.

Firmaet Internet Systems Consortium, der udvikler DNS-serveren BIND, har undersøgt, om der er tale om en sårbarhed. De er nået frem til, at der ikke er en sårbarhed i deres eller andres DNS-serverprogrammer.

Sårbarheden ligger i selve den måde, DNS-protokollen er skruet sammen på.

Internet Systems Consortium vil nu samarbejde med IETF (Internet Engineering Task Force) og andre organisationer for at se, om problemet kan løses.

Links