Apple lukker Java-huller i Mac OS X

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/11/2011

Apple har opdateret Java i Mac OS X, så den er sikkerhedsmæssigt på niveau med Java til andre platforme.

Oracle, der ejer Java, udsendte i sidste måned Java 6 Update 29, der lukkede en snes sikkerhedshuller. Da Apple selv står for at tilpasse Java til Mac-platformen, blev hullerne ikke lukket her.

Det sker nu med Java for Mac OS X 10.7 Update 1 og Java for Mac OS X 10.6 Update 6. Opdateringerne kan hentes via den indbyggede opdateringsfunktion i styresystemet.

Flere af sårbarhederne regnes for alvorlige.

Anbefaling
Test og installer opdateringerne hurtigst muligt.

Links