Svindlere udnytter Gaddafis død

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/10/2011

Mails som lokker med blodige detaljer om Gaddafis død, indeholder skadelige programmer.

Efter den libyske diktators død har sikkerhedsfirmaer set flere eksempler på, at svindlere udnytter interessen for nyheden. Firmaet Appriver har således set en mail med en vedhæftet fil, der angives at være en video.

Videofilen er i virkeligheden et program, som forsøger at downloade yderligere software, hvis man kører det.

Symantec har også set et par eksempler på skadelige filer, der lokker med detaljer om dødsfaldet.

Anbefaling
Undgå at følge links eller klikke på vedhæftede filer i mails, der tilsendes uopfordret.

Links