Falsk PBS-mail er i omløb

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/8/2011

En mail der angiver at komme fra PBS, er falsk. Den forsøger at lokke kreditkortoplysninger fra modtagerne.

Mailen angiver at være afsendt af PBS A/S. Dette firma hedder i dag Nets, men det har svindlerne øjensynlig ikke opdaget.

Emnet for mailen hedder "Opret din kode til Verified by Visa eller MasterCard SecureCode."

Vedhæftet mailen er en webside i HTML-format. Hvis man åbner den (nogle mailprogrammer viser den automatisk), bliver man præsenteret for en formular, man bedes udfylde. Hvis man gør det og klikker på knappen "Videre" bliver ens kortoplysninger sendt til bagmændene.

Tilsvarende mails har cirkuleret tidligere.

Anbefaling
Slet mailen. Hvis du har modtaget den og udfyldt oplysningerne, skal du spærre kortet.

Links