Google lukker 11 huller i Chrome

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/8/2011

Google har lukket 11 sikkerhedshuller i browseren Chrome. Et af dem får virksomhedens højeste risikovurdering.

Sårbarhederne er fjernet i Chrome 13.0.782.215, som er udsendt til alle de platforme, programmet kan køre på. Den meget alvorlige sårbarhed findes dog kun i Windows-versionen.

Ud over den alvorlige sårbarhed er der ni med Googles næsthøjeste vurdering og en enkelt mindre alvorlig.

Nærmere detaljer om sårbarhederne er endnu ikke offentliggjort.

Anbefaling
Brugere af Chrome bør opdatere til den nyeste version.

Links