EU sætter ind mod netsvindlere

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/7/2011

Et EU-direktiv skal gøre det sværere for svindlere at narre penge fra brugere af internettet.

Europa-Parlamentet har for nylig vedtaget forbrugerrettighedsdirektivet, som blev foreslået i 2008. Det ventes indført som lov i medlemslandene inden udgangen af 2013.

På flere områder forsøger direktivet at gøre livet sværere for svindlere. Det sker blandt andet ved at forbyde websider, der hævder, at en ydelse er gratis, hvorefter det viser sig, at man binder sig til et abonnement.

En anden regel gør, at forretninger altid skal oplyse den samlede pris inklusive fragt og gebyrer.

Fremover må der ikke på forhånd på bestillingssiden være sat kryds ved ekstra køb eller andet, der koster forbrugeren penge.

Fortrydelsesfristen udvides til 14 dage. Inden 14 dage efter fortrydelsen skal forbrugeren have sine penge tilbage – inklusive leveringsomkostninger.

Links