Apple opdaterer Java

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/6/2011

Apple har opdateret Java i Mac OS X, så den nu er sikkerhedsmæssigt på niveau med Java til andre platforme.

Oracle opdaterede Java til Java SE 6 1.6.0_26 i begyndelsen af juni. Den lukker en række sikkerhedshuller.

Da Java i Mac OS X er en del af styresystemet, udsender Oracle ikke opdateringer til den. Det gør Apple selv. Nu har Apple derfor udsendt Java for Mac OS X 10.6 Update 5 og Java for Mac OS X 10.5 Update 10.

Den nye version lukker en række sikkerhedshuller i Java til Mac OS X.

Anbefaling
Brugere af Mac OS X bør opdatere til den seneste Java-version.

Links