Dropbox har stået åben

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/6/2011

Fildelingssystemet Dropbox har været ubeskyttet i fire timer, så uvedkommende kunne få adgang til filerne.

Det skete på grund af en programmeringsfejl, der blev indført omkring midnat natten til mandag. Knap fire timer senere blev hullet lukket igen.

I den periode kunne man få adgang til enhver konto på systemet. Da fejlen blev opdaget, blev alle sessioner på systemet lukket ned.

Brugere kan logge ind på Dropbox via web og se, hvad der er sket med deres filer.

Anbefaling
Log ind på Dropbox og klik på fanebladet Events for at se, om uvedkommende har kigget på dine filer natten til mandag.

Links