Adobe lukker hul i Flash

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/6/2011

Adobe har lukket et sikkerhedshul i Flash, som angribere udnytter aktivt.

Sikkerhedshullet er af typen cross-site scripting. Det giver en angriber mulighed for at handle på offerets vegne på websteder.

Sårbarheden er fjernet i Flash Player 10.3.181.22. Brugere af Internet Explorer skal dog anvende version 10.3.181.23. For Android er den rettede version 10.3.185.23.

Adobe har endnu ikke afklaret, om Flash-komponenten i Adobe Reader også er sårbar. Der kendes ikke til angreb, der forsøger at udnytte sårbarheden ad denne vej.

Anbefaling
Opdater til den nyeste version.

Links