Apple lukker flere sikkerhedshuller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/4/2011

Apple lukker sikkerhedshuller i iOS, OS X og Safari. Et af dem handler om falske SSL-certifikater fra udstederen Comodo.

Dette problem har andre udbydere af browsere tidligere løst. Det handler om falske certifikater til en række kendte websteder, som en hacker fik udstedt ved at hacke sig ind på en udbyders systemer.

Hvis man kører Safari på Windows, er fejlen rettet, hvis man har installeret Microsofts rettelse til den. For Safari på Mac OS X skal man opdatere styresystemet.

Sikkerhedsrettelserne omfatter Safari 5.0.5, der lukker to sikkerhedshuller, iOS 4.2.7, som lukker tre huller, iOS 4.3.2 (fire huller) og Security Update 2011-002 til Mac OS X.

Anbefaling
Test og installer opdateringerne hurtigst muligt.

Links