Adobe lukker hul i Flash i morgen

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/4/2011

Fredag aften udsender Adobe en rettelse til Flash Player, der skal lukke et alvorligt sikkerhedshul.

Adobe offentliggjorde sikkerhedshullet tidligere på ugen. Angribere udnytter det ved at udsende Word-filer, der indeholder indlejret Flash-materiale.

En rettelse til Flash Player på alle platforme ventes klar fredag aften.

Senest i uge 17 ventes en rettelse til Acrobat og Adobe Reader, der også er sårbare. En rettelse til Reader X til Windows kommer dog først i juni, da sårbarheden ikke kan udnyttes i denne version.

Anbefaling
Installer den rettede Flash Player, når den udsendes.

Links