WordPress-brugere bør ændre password

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/4/2011

Efter et hackerangreb anbefaler firmaet bag WordPress, Automattic, at brugere af blogsystemet ændrer deres password. Det er uvist, hvilke informationer hackerne har fået fat i.

Flere af firmaets servere blev udsat for hackerangrebet, hvor hackeren fik adgang med systemprivilegier. Firmaet antager, at kildekoden til WordPress er i hackerens hænder, muligvis sammen med andre oplysninger.

Selvom det ikke vides, om hackeren har fået adgang til brugeroplysninger, anbefaler Automattic, at brugere af deres online service ændrer password.

Blogs som kører på servere, der selv kører WordPress lokalt, burde ikke være berørt af hændelsen.

Anbefaling
Skift password, hvis I anvender WordPress som online-tjeneste.

Links