Sikkerhedshul i Internet Explorer står åbent

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/4/2011

Et sikkerhedsfirma advarer om et alvorligt sikkerhedshul i Internet Explorer. Der kendes ikke til angreb, der forsøger at udnytte sårbarheden.

Sikkerhedsfirmaet Vupen oplyser, at der er tale om to sårbarheder. Den ene gør det muligt at afvikle programkode inden for den såkaldte sandkasse i Internet Explorer 9. Den anden lader angrebet komme ud af sandkassen, så hele pc'en kan blive kompromitteret.

Firmaet har udviklet et angrebsprogram, der demonstrerer sårbarheden. Derimod er der ikke set programmer blandt it-kriminelle, der udnytter den.

Ifølge Vupen er alle versioner af Internet Explorer siden 6 sårbare.

Anbefaling
Overvej at bruge en alternativ browser, indtil Microsoft har lukket hullet.

Links