Samsung mistænkt for spyware

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/3/2011

En sikkerhedskonsulent mener at have fundet spyware på en fabriksny bærbar fra Samsung. Men det ser ud til at være falsk alarm.

Sikkerhedskonsulent Mohamed Hassan fandt programmet StarLogger på sin nye pc. Det er et program, der kan opsnappe tastetryk og sende dem til en bagmand.

Samsung oplyser til bladet Network World, at firmaet ikke har noget samarbejde med det softwarehus, der udvikler StarLogger. Samsung kender ikke til, at programmet skulle findes på dets pc'er.

Ifølge webstedet Samsung Tomorrow kan der være tale om en fejl. Hvis man bruger sikkerhedsprogrammet VIPRE, finder det en falsk positiv, hvis den slovenske udgave af Microsofts Windows Live-programpakke er installeret på pc'en.

Links