Falsk chat lokker på Facebook

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/3/2011

Flere danske Facebook-brugere har modtaget chatbeskeder, der på engelsk lokker med at vise, hvordan man vil se ud om 20 år.

Chatbeskeden indeholder teksten "Did you see how will u look like in 20 years from now? Lol" efterfulgt af et forkortet link. Sikkerhedsfirmaet CSIS skriver, at linket fører til en webside uden for Facebook, der udfører en række scripts.

Herefter føres brugeren tilbage til Facebook, hvor man bliver bedt om at godkende en applikation. Hvis man gør det, sendes tilsvarende chatbeskeder fra ens egen konto til alle ens venner.

Anbefaling
Undlad at følge links, der ser mistænkelige ud, selvom de øjensynlig kommer fra venner.

Links