Hackere angriber SecurID

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/3/2011

Firmaet bag sikkerhedssystemet SecurID er blevet angrebet af hackere, som har fået adgang til noget information. Det kan gøre systemet mindre sikkert.

SecurID er et såkaldt to-faktor-system. Brugerne udstyres med en lille enhed med et display. Når de skal logge ind, skal de indtaste en kode fra displayet. Koden skiftes løbende, så en hacker kan ikke genbruge den, selvom han opsnapper den.

RSA, som firmaet hedder, oplyser, at informationen ikke gør det muligt at udføre et direkte angreb på en SecurID-bruger. Men den vil kunne reducere løsningens effektivitet, hvis der udføres et bredere angreb.

Anbefaling
Brugere af SecurID bør kontakte deres leverandør og høre, hvad sikkerhedshændelsen betyder for dem.

Links