Rustock-botnet er lammet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/3/2011

En række kontrolservere bag botnettet Rustock er øjensynlig ude af drift. Derfor sender det næsten ingen spam ud.

Det skriver sikkerhedsreporter Brian Krebs. Ifølge en kilde sender Rustock normalt mellem 1.000 og 2.000 spam-mails i sekundet. Men nu er mængden nede på en til to i sekundet.

Sikkerhedsfirmaet M86 Security bekræfter, at spam fra Rustock stort set er stoppet. Det skete i går eftermiddag.

Joe Stewart fra sikkerhedsfirmaet SecureWorks oplyser, at alle de 26 kontrolservere, som han overvåger, er ude af drift.

Årsagen til nedbruddet kendes ikke.

Links