Angribere udnytter hul i Internet Explorer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/3/2011

Angribere udnytter nu et hul i Windows' behandling af formatet MHTML (MIME Encapsulation of Aggregate HTML), som har været kendt siden slutningen af januar.

Ifølge sikkerhedsmedarbejdere fra Google er angrebene meget målrettede. De ser ud til at være rettet mod politiske aktivister.

Google har selv indført funktioner på firmaets websteder, der skulle forhindre udnyttelsen af sårbarheden.

Microsoft har endnu ikke lukket hullet. Men firmaet har udviklet en såkaldt Fix It-løsning, der gør det sværere at udnytte sårbarheden.

Anbefaling
Test og installer Fix It-løsningen, indtil en rettelse er klar.

Links