Bygger botnet af Android-telefoner

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/3/2011

En ny trojansk hest til Android opbygger et botnet af inficerede mobiltelefoner. Den kaldes Pjapps.

Sikkerhedsfirmaet Symantec har fundet den i flere applikationer, der er blevet inficeret med den. En af dem er en app ved navn Steamy Window. Den inficerede udgave af programmet kan kendes fra den ægte ved, at den kræver adgang til brugerens SMS'er og personlige oplysninger.

Hvis man installerer programmet, bliver ens smartphone indrulleret i et botnet. Herefter kan bagmændene installere nye programmer på den, besøge websteder og sende SMS'er.

Symantec antager, at den har til formål at sende SMS'er til overtakserede numre, samt som spam.

Anbefaling
Hent kun apps fra Android Market. Installer et sikkerhedsprogram på telefonen.

Links