Mobil-apps sender ukrypteret

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/2/2011

Flere apps på Android-telefoner sender data uden kryptering. Det viser et forsøg fra det amerikanske Princeton-universitet.

I forsøget aflyttede studerende datatrafikken fra en Android-baseret mobiltelefon. Det viste sig, at nogle apps fra Google beskytter fortrolige data med kryptering, mens andre ikke gør det.

Således sendes data til og fra Google Kalender ukrypteret. Det samme gælder Google Læser, Maps og Goggles.

Al kommunikation mellem Facebook-applikationen og Facebook er ukrypteret. Det samme gælder Twitter.

Aflytningen blev foretaget, mens telefonen kommunikerede over trådløst lokalnet (Wi-Fi).

Anbefaling
Send ikke fortrolige data over usikre trådløse netværk.

Links