Oracle lukker hul i Java

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/2/2011

Oracle har udsendt en rettelse, der fjerner en fejl i Javas konvertering af store tal. Men firmaet anbefaler, at pc-brugere venter til på mandag, hvor fejlen bliver rettet automatisk.

Problemet kan få Java til at gå ned, hvis et program forsøger at konvertere bestemte talværdier. Det blev offentliggjort for nylig.

Oracle har udsendt programmet FPUpdater, der retter fejlen. Det kan hentes fra firmaets websted.

Men Oracle advarer mod at bruge det på computere, hvor Java er sat til at blive opdateret automatisk. Hvis man gør det, vil den automatiske opdatering nemlig blive slået fra.

I stedet anbefaler firmaet, at man venter til næste planlagte sikkerhedsopdatering, der kommer den 15. februar.

Oracle understreger, at problemet er størst på servere, da det kan få Java til at gå ned. På en pc vil det kun betyde, at Java holder op med at køre, men det kan let startes igen.

Anbefaling
Installer rettelsen på servere.

Links