Microsoft begrænser AutoRun

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/2/2011

Microsoft giver nu flere kunder mulighed for at begrænse de skadelige virkninger af AutoRun.

AutoRun er den funktion i Windows, der gør, at styresystemet reager, når en cd eller USB-nøgle bliver sat i pc'en. En del af AutoRun er AutoPlay, som bestemmer, hvad der skal ske, hvis brugeren klikker på et link i den dialogboks, der kommer frem.

Flere skadelige programmer har udnyttet AutoPlay til at vise en tekst, der siger "Klik her for at vise filer." Når man klikker på beskeden, køres et skadeligt program.

Microsoft har længe haft en rettelse tilgængelig, der fjerner muligheden for AutoPlay på USB-medier. Firmaet har nu lagt den ud på Windows Update. Formålet er at få flere til at installere den.

Den form for beskyttelse er indbygget i Windows 7. Tal fra MMPC (Microsoft Malware Protection Center) viser, at brugere af Windows XP har ti gange så høj risiko for at blive inficeret med en orm, der anvender Autorun, end brugere af Windows 7.

Anbefaling
Installer rettelsen for at beskytte mod orme, der anvender AutoRun.

Links