Mailkampagne søger muldyr

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/2/2011

E-mails med danske emnefelter, men engelsk tekst forsøger at rekruttere muldyr til at hjælpe svindlere.

Et muldyr er en person, der fx lader hackere overføre penge fra en hacket netbank til sin konto. Muldyret hæver pengene og sender en del af dem med internationale pengeoverførselstjenester til bagmændene. På den møde slører de deres spor, kun muldyret er let for politiet at finde.

Sikkerhedsfirmaet CSIS advarer mod en stribe mails med emner som "Nye beskaeftigelsesmuligheder tilgaengelig" og "Nye del tid de lokale beskaeftigelsesmuligheder."

Skønt emnet er på dansk, er indholdet på engelsk. Interesserede opfordres til at skrive til en mailadresse, der befinder sig hos Yahoo.

Anbefaling
Undlad at besvare mails med uopfordrede jobtilbud.

Links