Ny Reader stopper angreb

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/2/2011

En test viser, at et skadeligt PDF-dokument kan hindres i at inficere en pc, hvis man åbner det med den nyeste udgave af Adobe Reader.

Der cirkulerer for øjeblikket e-mails med vedhæftede filer i PDF-format. De forsøger at downloade skadelig software fra nettet.

Sikkerhedsforsker Paul Baccas fra Sophos har åbnet et af dokumenterne med Adobe Reader 8. Programmet viste intet indhold i dokumentet, men pc'en forsøgte at hente og køre et skadeligt program fra en web-adresse i Colombia.

Han åbnede også dokumentet med den nyeste version, Reader X. Her kom der en fejlmeddelelse og intet forsøg på at downloade noget.

Anbefaling
Opdater til Adobe Reader X for at øge sikkerheden.

Links