Mindre svindel med annonceklik

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/1/2011

Mængden af svindel med klik på web-annoncer faldt en smule i fjerde kvartal, viser en undersøgelse fra firmaet ClickForensics.

Svindelklik udgjorde 19,1 procent af alle klik i perioden. I tredje kvartal var andelen 22,3 procent. Men sammenligner man med fjerde kvartal 2009, var andelen 15,3 procent.

Der dukkede ny skadelig software op, som svindler med annoncevisninger: Når en pc er inficeret, får den vist en mængde annoncer. ClickForensics antager, at målet er at hæve mængden af visninger. Det betaler annoncøren for.

Statistikken bygger på tal fra over 300 annoncenetværk.

Links