Skadelige annoncer spredtes via ICQ

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/1/2011

Nogle brugere at chatprogrammet ICQ er blevet udsat for falske antivirusprogrammer. Det skyldes skadelig kode spredt som annoncer.

Analytiker Roel Schouwenberg fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky beskriver angrebet i et blogindlæg. Brugerne blev præsenteret for noget, der angav at være en sikkerhedsscanning. Den førte til, at de blev opfordret til at installere Antivirus 8, som er et falsk antivirusprogram.

Det viste sig, at popup-vinduerne stammede fra en annonce, som ICQ-programmet viste. I første omgang regnede analytikerne med, at den pågældende annonceserver var blevet hacket. Men det viste sig, at det var mere sandsynligt, at den stod direkte under bagmændenes kontrol.

Scanningerne optrådte, selvom brugeren ikke havde brugt pc'en et stykke tid.

Anbefaling
Tro ikke på sikkerhedsscanninger, du ikke selv har aktiveret.

Links