Twitter-trussel lokker med gratis iPhone

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/1/2011

En mængde beskeder på Twitter lokker med en gratis iPhone. Linket fører til tvivlsomme websteder.

Sikkerhedsfirmaet GFI Labs så op til 1.300 beskeder af typen i timen tidligere på ugen. Beskederne indeholder links, der fører til websteder, som lokker med gevinster og gratis produkter.

Webstederne forsøger at få brugerne til at indtaste data. Nogle af dem melder brugerne til SMS-tjenester.

Nogle af beskederne ser ud til at komme fra Twitter-konti, der ikke bruges til andet. Andre kommer fra konti, der øjensynlig er blevet hacket.

Visse links går via tjenesten Bit.ly. Den er nu begyndt at filtrere beskeder og advare mod at følge linket.

Der er ikke set skadelig software på webstederne, kun tvivlsomme tilbud og forsøg på at indsamle data.

Anbefaling
Undgå at følge links til et tilbud, der lyder for godt til at være sandt.

Links