Facebook-orm lokker med fotomadding

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/1/2011

En Facebook-applikation har installeret skadelige programmer på brugeres pc'er, når de har villet set et billede. Applikationen er nu fjernet fra Facebook.

De fleste skadelige Facebook-applikationer nøjes med at agere inden for Facebook-universet. De har som mål at få adgang til at skrive på brugerens væg og sende mails i vedkommendes navn.

Men den nye trussel, som sikkerhedsfirmaet Sophos kalder Palevo-BB, installerer skadelige programmer på offerets pc. Det sker muligvis ved at udnytte sårbarheder, så man blot skal gå ind på applikationens Facebook-side for at blive inficeret – Sophos' information er ikke helt entydig.

På applikationens Facebook-side står der, at man kan se et foto, hvis man klikker på knappen "View Photo." Hvis man gør det, bliver det skadelige program downloadet til ens pc.

Facebook har nu fjernet den skadelige applikation.

Anbefaling
Vær forsigtig med at bruge applikationer, der tilbydes uopfordret – også selvom de øjensynlig anbefales af en ven.

Links