Microsoft vil lukke 40 huller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/12/2010

På tirsdag udsender Microsoft december måneds rettelser, der skal lukke 40 sikkerhedshuller i firmaets produkter.

I alt udsender firmaet 17 sikkerhedsrettelser, hvilket er det hidtil største antal på en enkelt måned.

To af rettelserne er til sårbarheder, der har fået Microsofts alvorligste risikovurdering, mens 14 får den næsthøjeste.

Nogle af sårbarhederne er kendt på forhånd. Det gælder således en mulighed for at få øgede privilegier, som ormen Stuxnet udnytter.

Også en sårbarhed i Internet Explorer, der primært har ramt version 6 og 7, ventes lukket.

Anbefaling
Test og installer sikkerhedsrettelserne, når de udsendes i næste uge.

Links