Konsortium vil standardisere test

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/12/2010

Et konsortium vil sætte fælles standarder for, hvordan man tester programmer som antivirus, personlige firewalls og IDS-systemer til servere.

Konsortiet, der ledes af ICSA Labs, har foreløbig fået AVG, McAfee og Microsoft som deltagere. ICSA Labs foretager test, der viser, om sikkerhedsprodukter lever op til bestemte kriterier.

Det nye konsortium beskæftiger sig med såkaldt endpoint-sikkerhed. Det vil sige de sikkerhedsfunktioner, der befinder sig på pc'er, servere og smartphones i modsætning til dem, der ligger centralt i firewalls og netværksudstyr.

Konsortiet skal finde frem til kriterier, som produkter kan testes og certificeres ud fra. Det vil også evaluere produkter, der indgår som komponenter i integrerede sikkerhedspakker.

Links