Smartphone-apps lagrer data ubeskyttet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/11/2010

Flere applikationer til smartphones lagrer følsomme data uden kryptering. Dermed kan uvedkommende få fat i dem, hvis telefonen bliver tabt eller stjålet.

Sikkerhedsfirmaet viaForensics har analyseret fem applikationer, der findes til iPhone og Android: Dropbox, Facebook, Groupon, Kik Messenger og Mint.com.

Analysen viser, at de alle lagrer brugernavne og andre data i ukrypteret form.

Fire applikationer lagrer oven i købet passwords ukrypteret. Det gælder Groupon til Android, Kik til begge platforme og Mint til Android.

Anbefaling
Undersøg sikkerheden af en smartphone-applikation, før du tager den i brug. Undlad at genbruge passwords mellem tjenester.

Links