Afpresningssoftware kræver 120 dollars

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/11/2010

En ny trussel krypterer offerets filer og kræver 120 dollar for nøglen til at afkode dem.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Sophos spredes truslen via inficerede websteder. Her inficerer den pc'er, der besøger dem, sandsynligvis ved at udnytte en sårbarhed i pc'en.

Programmet, som Sophos kalder Troj/Ransom-U, oplyser, at det har krypteret brugerens filer. Beskeden kommer i form af et ændret skrivebordsbillede i Windows.

Brugeren opfordres til at læse en fil, der indeholder instrukser om, hvordan man ved at betale 120 dollars kan få en nøgle, der dekrypterer filerne.

Anbefaling
Hold programmer opdateret og brug sikkerhedssoftware til at beskytte mod angreb fra inficerede websteder.

Links