Webhoteller får råd om virusbekæmpelse

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/11/2010

Organisationen StopBadware vil udvikle et sæt retningslinjer for, hvordan webhoteller kan håndtere det, når deres kunders websteder inficeres med skadelig software.

Hidtil har nonprofit-organisationen primært rettet sin indsats mod udbyderne af websteder samt de firmaer, der advarer mod de inficerede websteder. Det er fx Google og Mozilla.

Men nu er der nedsat en arbejdsgruppe for webhoteller og andre hosting-udbydere. Gruppen skal udarbejdet et sæt såkaldte best practices for, hvad webhotellet skal gøre, når der anmeldes virus eller anden skadelig software på dets kunders websteder.

Retningslinjerne ventes klar i foråret.

Anbefaling
Tag sikkerheden med i overvejelserne, når du vælger webhotel. Spørg udbyderen, hvordan man håndterer anmeldelser af skadelig software.

Links