Hul i Android står åbent

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/11/2010

Et sikkerhedshul i styresystemet Android til mobiltelefoner giver angribere adgang til filer på telefonens hukommelseskort.

Sikkerhedsforsker Thomas Cannon oplyser, at det dog kræver, at angriberen kender det nøjagtige filnavn.

Google, der udvikler Android, er i gang med at udvikle en sikkerhedsrettelse. Da software til mobiltelefoner distribueres via producenten, kan der imidlertid gå nogen tid, før den bliver udbredt.

Indtil da kan man beskytte sig mod angreb ved at slå JavaScript fra eller bruge en anden browser end telefonens indbyggede.

Anbefaling
Følg rådene i Thomas Cannons blogindlæg, indtil en rettelse er klar.

Links